TCB

HISTORIER OM TCB "Taking Care of Business" - TCB er på tour med den "danske" Elvis, se mere på FedRock.dk :-)

RONNIE TUTT - the hardworking man from Dallas, Texas


Ronnie begyndte sin fremragende karriere med at danse som 3 årig og spille trompet og guitar. Først som 17-18 årig faldt hans rytmiske sans over trommerne. I 1969 blev Ronnie fløjet til vestkysten for audition og vandt straks Elvis opmærksomhed ved sin rytmiske indlevelse og iagtagelser af Elvis mange skøre påfund (karatespark m.m.). Ronnie har herudover spillet for bla. Neil Diamond.

GLEN D. HARDIN - On piano from Lubbock, Texas


Efter at have aftjent sin værnepligt i U.S. navy i 1961, flyttede Glen til Los Angeles og startede kort efter at turnere med The ricketts (Buddy Hollys gamle band). Glen startede i TCB februar 1970 og stoppede i starten af 1976. Han arrangerede bla. "The wonder of you" og "I just can´t help beleiving". Glen har herudover arbejdet med Bing Crosby, Sonny & Cher, Ike & Tina Turner, samt 16 år med John Denver.

JAMES BURTON - On lead guitar from Shreveport, Louisiana


Efter at have iagttaget James Burton´s karriere, ringede Elvis i 1969 og bad ham om at sammensætte et band til hans comeback show i Las Vegas 1969. James var hjørnestenen i TCB og var med (uden pauser) fra 1969. James har sin helt egen stil da han er selvlært på guitar, han har aldrig modtaget undervisning. James har bla. arbejdet med Roy Orbinson, Jerry Lewis, Frank Sinatra og Tina Turner.

JOHN WILKINSON - The young man on rhytm guitar he cuts records for RCA


John startede med at spille guitar som 5 årig og banjo som 6 årig. Han har også spillet trompet. Hans første møde med ELVIS var i hans hjemby Springfield, Missouri 1956, hvor han kom backstage under en koncert. John var med i TCB fra 1969-77 og det forlyder han aldrig missede en koncert. John var herudover en højt respekteret studie musiker for RCA records.

JERRY SCHEFF - on Fender bass from San Francisco, California


Jerry begyndte sin musikalske karriere på tuba. I syvende klasse skiftede han til bass. Jerrys stil var oprindeligt jazz og R&B. Hvorfor Elvis ofte ved sin introduktion af bandet bad Jerry spille en solo med ordene :"Play the Blues, Jerry". Har bla. undervist på Navyens musikskole og indspillet med

bla. The Doors og Barbara Streisand.

Startede i TCB i 1969 på James Burton´s opfordring.

THE SWEET INSPIRATIONS - Myrna Smith, Estelle Brown & Sylvia Shemwell


Elvis fantastiske kor som blev en fast del af showet i Las Vegas og som siden har fulgt ham på de utallige tournéer i 70erne.

Var altid med til at løfte stemningen med Deres smilende humør og fantastiske stemmer.